og forretningsbetingelser
Introduktion
Denne persondatapolitik indeholder information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du besøger hjemmesiden www.heidinormann.dk (herefter ”Hjemmesiden”) eller når du køber produkter hos os.
Denne persondatapolitik indeholder således information om de kategorier af personoplysninger, som vi behandler, hvordan vi behandler personoplysninger, hvornår personoplysninger slettes og hvem vi deler dem med. Du kan også finde nærmere information om dine rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger.
Hvis du har spørgsmål til denne persondatapolitik eller ønsker at påberåbe dig dine rettigheder, kan du kontakte os, som dataansvarlig, via
Heidi Normann
CVR-nr. 37138754
Kalsagervej 10
4700 Næstved
Telefon: 40812469
E-mail: fotograf@heidinormann.dk
2. Hvilke personoplysninger indsamler vi og med hvilket formål?
Vi indsamler personlige oplysninger om dig, når du besøger Hjemmesiden, og når du køber produkter hos os.
Vores primære formål med at indsamle disse personlige oplysninger er
For at efterleve disse formål vil vi, hvor dette er relevant, behandle følgende oplysninger om dig:
Hvis du er besøgende på Hjemmesiden vil vi indsamle information om din adfærd på Hjemmesiden, herunder din IP-adresse m.v. Herudover placerer Hjemmesiden cookies i din browser. Læs mere herom i vores cookiepolitik.
Hvis du er kunde hos os, vil vi ligeledes behandle dine kontaktinformationer til brug for levering af og fakturering for ydelser. Vi behandler ikke dine kreditkort- eller kontooplysninger, idet al behandling af disse oplysninger sker særskilt hos DIBS og NETS. Såfremt du bestiller portrætfotografering, vil vi efter omstændighederne behandle personoplysninger om dig i form af dit billede.
3. Hvor længe behandler vi dine personlige oplysninger?
Vi behandler dine personlige oplysninger, så længe der er et sagligt formål hermed. Perioden afhænger således af karakteren af oplysningerne og formålet med behandlingen. Dine personoplysninger slettes senest 1 år efter dit køb eller dit besøg på Hjemmesiden.
Vi behandler dog personoplysninger, som fremgår af bogføringsmateriale, i en periode på 5 år efter den pågældende faktura er udstedt, idet vi er lovgivningsmæssigt forpligtede hertil. Når 5-årsperioden er udløbet, slettes også disse oplysninger.
Vi kan ligeledes have behov for at opbevare personoplysninger i form af dit portrætfoto i en længere periode. Vi forbeholder os således retten til at opbevare personoplysninger i form af portrætfotos så længe dette er nødvendigt for os for at kunne håndhæve vores immaterielle rettigheder til disse fotografier.
4. Hvem deler vi personoplysninger med?
Vi kan få behov for at gøre brug af ydelser fra tredjeparter, herunder IT-leverandører, udbydere af e-mailsystemer og betalingsløsninger, fragtførere, udbydere af hjemmeside samt hosting, back-up og andre professionelle samarbejdspartnere, som gør det muligt for os at administrere kundeforholdet og Hjemmesiden.
Vi har indgået de nødvendige databehandleraftaler med de af ovenstående parter, som er databehandlere, for således at sikre, at disse er forpligtede til at træffe tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for behandlingen af dine personoplysninger, ligesom de er forpligtede til at sikre, at personoplysningerne forbliver fortrolige og i øvrigt sikre, at de overholder gældende databeskyttelsesret.
5. Hvor overfører vi personoplysninger til?
For at kunne gøre brug af samtlige ovennævnte samarbejdspartnere kan vi få behov for at overføre personoplysninger til tredjeparter, som ikke er etableret i EU/EØS.
Hvis og i det omfang vi overfører dine personoplysninger til sådanne tredjeparter, etableret i tredjelande, er vi forpligtede til at sikre, at den pågældende enhed er tilstrækkeligt certificeret (f.eks. under EU – U.S. Privacy Shield) eller indgå aftaler baseret på EU’s standardkontraktbestemmelser for at sikre, at overførselsgrundlaget er lovligt.
6. Hvordan beskytter vi dine personoplysninger?
Vi er forpligtede til at sikre, at de personoplysninger om dig, som vi behandler, til enhver tid er og forbliver sikre og fortrolige. Vi har derfor implementeret passende sikkerhedsforanstaltninger og politikker, ligesom vi har gennemført tekniske og organisatoriske tiltag for bedst muligt at beskytte dine personoplysninger.
De af vores medarbejdere, som har adgang til personoplysninger, er underlagt fortrolighedsforpligtelser.
7. Hvad er dine rettigheder?
Når vi behandler personoplysninger om dig, er du berettiget til at påberåbe dig en række rettigheder. Du har således
Ret til adgang: Du kan bede os om at bekræfte, om vi behandler dine personoplysninger, ligesom du kan bede os fremsende kopi af disse oplysninger.
Ret til berigtigelse: Hvis de personoplysninger, vi behandler om dig, er upræcise, urigtige eller på anden måde mangelfulde, har du ret til at anmode om at få dem berigtiget.
Ret til sletning: Du kan, under visse særlige omstændigheder, bede os slette eller fjerne dine personoplysninger. Hvis du er berettiget til at kræve sletning, vil vi informere dig om konsekvenserne af at gennemføre sletning.
Ret til begrænsning af behandling: Du kan, under visse særlige omstændigheder, bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger. Hvis du er berettiget til at kræve begrænset behandling, vil vi informere dig om konsekvenserne af denne begrænsning.
Ret til dataportabilitet: Du er, under visse omstændigheder, berettiget til at modtage de personoplysninger, som du har givet os i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format, med henblik på at kunne genbruge disse andre steder, ligesom du er berettiget til at anmode os om at overføre oplysningerne til en tredjepart efter dit valg.
Ret til indsigelse: Du kan bede os om at stoppe behandlingen af dine personoplysninger, hvilket vi vil gøre, i det omfang du er berettiget til det. Vi vil informere dig om konsekvenserne af den pågældende indsigelse, inden vi stopper behandlingen af dine personlige oplysninger.
Ret til at klage: Hvis du har indvendinger mod måden, hvorpå vi behandler dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet på www.datatilsynet.dk.
Hvis du ønsker at påberåbe dig dine rettigheder, kan du rette henvendelse til os via fotograf@heidinormann.dk
8. Ændring af persondatapolitik
Vi kan få behov for at ændre denne persondatapolitik. Hvis det er muligt, vil vi underrette dig via e-mail, såfremt vi foretager betydelige ændringer. Vi opfordrer dig dog til løbende at gennemlæse denne persondatapolitik for at holde dig orienteret om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger.
Senest opdateret April 2020.
FORRETNINGSBETNGELSER
for Fotograf Heidi Normann
Alle aftaler, der indgås mellem Fotograf Heidi Normann (herefter ”Leverandøren”) og kunden (herefter ”Kunden”) sker på de vilkår, som fremgår af nærværende forretningsbetingelser, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne.
Bindende aftale mellem parterne anses først for indgået ved Leverandørens fremsendelse af ordrebekræftelse til Kunden. Ordrebekræftelse, faktura og nærværende forretningsbetingelser udgør det samlede aftalegrundlag mellem Leverandøren og Kunden.
Ved Kundens bestilling af et produkt hos Leverandøren, fremsendes en ordrebekræftelse til Kundens e-mailadresse, hvorefter produktionen af det af Kunden bestilte produkt påbegyndes.
Alle priser er angivet i DKK inkl. moms.
Leverandøren kan tilbyde rabatkoder, som Kunden kan anvende ved køb af produkter. Kunden er selv forpligtet til at sørge for indtastning af rabatkoden ved aflæggelse af ordren. Kunden kan alene anvende én rabatkode per ordre.
Specifikke vilkår for de enkelte rabatkoder vil fremgå i forbindelse med udstedelsen af disse, herunder f.eks. hvilke produkter rabatkoden omfatter og hvor længe den er gældende.
Leverandøren tilbyder betaling ved brug af kontanter eller faktura.
Ved betaling via faktura sendes fakturaen til Kundens e-mailadresse, når Kundens bestilling er afsendt. Betaling af fakturaen skal ske senest 14 dage efter fakturadatoen. Ved for sen betaling er Leverandøren berettiget til at opkræve en årlig strafrente i henhold til den gældende rentelov.
Efter Kundens bestilling modtager Kunden en ordrebekræftelse med angivelse af et forventet leveringstidspunkt. Hvor ikke andet er aftalt mellem parterne, vil leveringstiden vil typisk være 2-5 arbejdsdage. Alle leveringstidspunkter er alene estimater, og forlænget leveringstid kan forekomme.
Der tages således forbehold for forsinkelser ved levering, som ikke skyldes Leverandørens forhold. Såfremt en leverance forsinkes som følge af forhold, som Leverandøren ingen indflydelse har på, herunder men ikke begrænset til forsinkelser fra Leverandørens underleverandører og andre udefrakommende omstændigheder eller force majeure begivenheder i øvrigt, udskydes det estimerede leveringstidspunkt med et tilsvarende antal dage, som sådan en forhindring har bestået. Kunden kan ikke, som følge af sådanne force majeure begivenheder, hæve aftalen og/eller kræve erstatning.
Ejendomsretten til produktet forbliver hos Leverandøren, indtil der er sket fuld betaling for det pågældende produkt.
Ophavsretten til samtlige produkter forbliver Leverandørens. Såfremt der er tale om bestilling af portrætfotos, giver Kunden i forbindelse med bestillingen af sådanne portrætfotos samtykke til, at Leverandøren er fuldt berettiget til at udnytte Leverandørens immaterielle rettigheder til de pågældende portrætfotos.
Kunden er forpligtet til at undersøge produkterne, herunder om disse stemmer overens med ordrebekræftelsen, uden ugrundet ophold efter, at levering har fundet sted. Leverandøren yder herefter 2 års reklamationsret. Reklamation over mangler skal altid vedlægges behørig dokumentation for den pågældende mangel, som Kunden ønsker at reklamere over, samt en henvisning til de pågældende ordrenummer.
Er et produkt mangelfuldt, kan Leverandøren efter eget skøn vælge, om Kunden skal have ret til forholdsmæssigt afslag i prisen eller om der skal ske omlevering inden rimelig tid. Der kan ikke herudover kræves noget beløb eller rejses krav mod Leverandøren i forbindelse med reklamationen.
Reklamationsretten forudsætter, at Kunden har behandlet produktet forsvarligt. Leverandøren godtager ikke reklamationer over produkter, som på grund af almindeligt slid og ælde ændrer udseende, f.eks. en plakat der falmer, fordi denne er hængt op i direkte sollys.
Er Kunden erhvervsdrivende, skal reklamation over mangler ved produkter fremsættes over for Leverandøren straks efter manglen er eller burde være opdaget, og senest 14 dage efter modtagelsen af produkterne. Den erhvervsdrivende Kunde skal i alle tilfælde opfylde sin almindelige undersøgelsespligt ved modtagelsen af produkter. I modsat fald vil reklamationen være at afvise som for sent fremsat.
Kunden har ved køb af digitale produkter anerkendt og accepteret, at Kunden i
forbindelse med købet af disse digitale produkter mister din 14 dages fortrydelsesret.
Har Kunden bestilt portrætfotos eller lignende specialfremstillede varer, f.eks. specifikke fotografiopgaver udført under Kundens instruks, er Kunden ikke berettiget til 14-dages fortrydelsesret, idet der er tale om levering af varer, som er fremstillet efter Kundens specifikationer.
Er Kunden erhvervsdrivende, har Kunden ikke 14 dages fortrydelsesret til hverken digitale eller fysiske produkter.
I forbindelse med levering af produkter til Kunden, behandler Leverandøren personoplysninger om Kunden.
For mere information om, hvordan Leverandøren behandler personoplysninger, henvises til Leverandørens persondatapolitik.
Leverandøren er ikke ansvarlig for Kundens indirekte tab, som måtte opstå i forbindelse med Kundens køb af produkter hos Leverandøren. Leverandørens maksimale ansvar over for Kunden for ethvert tab eller enhver skade, som måtte opstå i forbindelse med Kundens køb af produkter hos Leverandøren, er begrænset til det samlede beløb for Kundens pågældende ordre.
Aftaleforholdet mellem Kunden og Leverandøren er underlagt dansk ret. Tvister mellem parterne afgøres ved de civile domstole i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser herom.