Fotografen

test om mig

 

Noget af det mest fantastiske ved at have børn er, at man pludselig ser livet fra et andet perspektiv – børnenes perspektiv – farver er stærkere, sukker sødere, træer højere, verden større og man lever og elsker ubetinget. En tur på trampolinen føles som at blive skudt ud af en kæmpe katapult. En tur i gyngen, som at hoppe ud med faldskærm.

Det der, først og fremmest, inspirerer mig, er BØRN DER ER BØRN. Deres nysgerrighed, deres fantasi, deres forundring, deres drømme. Børn på eventyr i livet.

Jeg bor i Næstved på Sydsjælland sammen med mine to vidunderlige børn, Noah på 11 år og Maya på 9 år. Mit navn er Heidi og jeg elsker at fotografere helt nye babyer, børn og deres skønne familier.

Da jeg blev mor, gik det op for mig, at det er de små øjeblikke, der i virkeligheden er de største. Det er disse øjeblikke der er vigtige, og det er dem jeg vil huske. Jeg opfordre altid mor og far til at være med på billederne. Det er altid netop de billeder, der vil blive værdsat allerhøjest, når dit barn bliver ældre.

Jeg vil fotografere dig og dine børn, som I rigtig er – lige nu.

Ægte, ærlige og autentiske mennesker på eventyr i livet.